Starten

Humørklubbens stifter Herluf Kofod har oplyst, at han havde kendskab til en klub, som mødes efter de samme principper som han etablerede Humørkubben efter.

Han savnede sociale kontakt med kollegaer efter han var gået på pension. Så i efteråret 2002 inviterede han nogle gamle kollegaer, der var gået på pension til det første arrangement som han selv arrangerede – Herluf Kofod overtalte herefter fremmødte pensionerede kollegaer til at planlægge og gennemfører kommende arrangementer.

Det blev til 4 gange om året på faste onsdage kvartalsvis. Hermed var klubben stiftet uden vedtægter, love eller regler. Og sådan kørte det frem til juni 2019, hvor Herluf Kofod døde.

Nedenfor er Herluf Kofods egen beskrivelse af Humørklubbens grundlag:

Humørklubbens Ide-grundlag:

For at give tidligere ansatte i Arbejdstilsynet mulighed for socialt, festligt og humørfyldt samvær, er den kontingentfrie humørklub dannet i oktober måned 2002.

Arrangementerne består af udflugter til steder med historie, natur, kunst eller kulturbegivenheder om formiddagen med efterfølgende frokost. De finder sted den 4. onsdag i månederne januar, april, juli og oktober.

Medlemmerne arrangerer på skift og står selv for planlægning, tilrettelægning og gennemførelse med kontakt og aftaler med udflugtsmål, guide samt spisested og udarbejder invitation til medlemmerne. Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af den enkelte arrangør.

Deltagerne til et arrangement betaler selv for udgifterne til entré mv. samt frokosten. 

Denne metode skaber naturligvis vidt forskellige og spændende events.

Med venlig hilsen

Initiativtager og stifter af Humørklubben

Herluf Wilhelm Kofod

(18. november 1934 – 10. juni 2019)