Humørklubbens arrangementer i 2020 – 21:
Kære alle / Humørklubbens medlemmer!
December 2020
Der er vaccine på vej og mange i vores lille klub er nok blandt de første til at få den. Forhåbentlig kan vi mødes igen til spændende oplevelser og hyggeligt samvær i juli 2021.
Onsdag den 23. september 2020
Aflysning af rundvisningen på Københavns Rådhus:
Ud fra de seneste meldinger fra regeringen og myndighederne, så er der fortsat Corona undtagelsestilstand med mange opstramninger af krav og restriktioner for sociale kontakter og adfærd i det offentlige rum. Ikke mindst i forhold til medborgere der er i risikogruppe. Alle klubbens medlemmer er i +65 gruppen. København og forstæderne er for tiden i den røde risikozone. Mange foreninger og organisationer har aflyst / suspenderet alle arrangementer og udflugter for resten af 2020. Tilrettelæggelsen og planlægningen af rundvisningen på Københavns Rådhus onsdag den 28. oktober 2020 kræver tid til forberedelse med bl.a. formidling og tilmelding, og da det ikke vides hvordan corona-smitten udvikler sig den kommende periode, vil det kun være sund fornuft at aflyse og udsætte udflugten til 2021.
Mandag den 13. april 2020
AFLYSNING: Rundvisning på Fredensborg slot onsdag den 22. juli 2020 med Lise Dettloff som arrangør er aflyst pga. sundhedskrisen med caronavirus med risiko for sygdommen Covid-19
Mandag den 16. marts 2020
I lyset af de sidste dages udvikling med meget hurtig spredning af Covid-19 smitten, vælger vi at følge regeringens henstilling om at undgå forsamling og unødig brug af offentlig transport og dermed at:
Aflyse den planlagte april-tur til Københavns Rådhus
Der er ganske vidst lidt mere end 1 måned til den dag, vores arrangement skulle afholdes, men der er ikke meget, som tyder på krisen vil være overstået til den tid. Det er naturligvis trist, men det ville være mere trist, hvis en eller flere af os i klubben blev smittet på turen. Til gengæld satser vi på, at det bliver muligt at gennemføre en sommertur. Lise Dettloff har lovet at arrangere en tur til Fredensborg slot i juli måned. Turen til Københavns Rådhuset kan sikkert gennemføres i oktober. Jan og Tove har lavet et rigtig fint forarbejde.
Der er et par forslag til en januar tur:
- Det genåbnede Frihedsmuseum
- Det nye Bymuseum i København.
Vi skal bare have fat i en, der har lyst til at planlægge turen og træffe de aftaler, der skal til. Vi ønsker jer alle et rigtig godt forår og håber I undgår at blive smittet og syge af Covid-19
Kærlig hilsen fra Humørklubbens koordinatorer
Kirsten, Marianne & Finn